Økonomisk uafhængig. Det lyder som en uopnåelig drøm, ikke?

Sådan forbliver det også for de fleste, der ikke er så heldige at have en rig familie eller vinde i lotto.

Men der er faktisk to grupper af helt almindelige mennesker, der opnår økonomisk uafhængighed uden hjælp fra hverken held i spil eller familieformue. Den ene er de folk, har sparet op gennem et langt arbejdsliv og ved pensionsalderen kan leve af deres livslange opsparing og renterne af deres formue.

Den anden gruppe er knap så kendt. Den består af de mennesker, der trækker arbejdshandskerne på og ved hjælp af flid og tålmodighed kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen.

Denne artikel handler om økonomisk uafhængighed. Om at kunne trække stikket og stoppe med at arbejde, inden du når pensionsalderen.

Hvordan er det muligt?

Det vil jeg gennemgå i dette indlæg. Jeg vil ikke bilde dig ind, at det er nemt.

Men det kan lade sig gøre.

De 3 trin mod økonomisk uafhængighed

Jeg er en af dem, der arbejder for at opnå økonomisk uafhængighed. Mit mål er at være økonomisk uafhængig som 50-årig, men det vigtigste er faktisk ikke, hvornår du ønsker at blive økonomisk uafhængig – om det er som 50-årig, 40-årig eller 30-årig.

Det vigtigste er, om du er villig til at lægge en realistisk plan og arbejde benhårdt for at opnå det.

Som jeg ser det, er der 3 trin på vejen mod økonomisk uafhængighed. 3 spørgsmål, som hjælper dig til at fastlægge din økonomiske strategi og opnå dit mål. Uanset hvor lang din tidshorisont er, vil værktøjerne til at nå i mål grundlæggende være de samme.

Er du klar?

Godt. De 3 trin kommer her:

  1. Hvad er mine årlige udgifter?
  2. Hvilket afkast forventer jeg at mine investeringer?
  3. Hvor meget skal jeg spare op?

Mange får et chok, når de opdager, hvor meget de egentligt skal spare op.

Men for mange kan det faktisk lade sig gøre, hvis du er hårdtarbejdende, sparsommelig og foretager de rigtige økonomiske valg.

Lad mig give et eksempel:

Kæresten og jeg sigter efter et månedligt afkast på 15.000 kr. efter skat, dvs. 180.000 kr. årligt. Med 15.0000 kr. om måneden kan vi fint klare os og således kalde os økonomisk uafhængige. Skatten af de første 103.400 er i dag (2017 tal) 27 % samt 42 % af det resterende beløb. Det vil kræve et afkast på 285.000 kr. om året for at få udbetalt 180.000 kr. efter skat. Hvis det årlige afkast er 5 % af vores formue, kræver det derfor en opsparing på 5,7 millioner at nå vores mål.

Men kunne vi øge afkastet til 8 %, kræver det kun 3,5 millioner i opsparing.

Vi har en forventning om et samlet afkast på 10 % af vores opsparing, som vi har investeret. Det betyder, at vi ’kun’ skal nå en samlet opsparing på 2,9 millioner. Vi har godt nok lige et hus, der skal afbetales først, men det har vi gjort inden for 20 år. Det giver os til den tid en opsparing på omkring 3 millioner.

Om 20 år er vi begge stadig under de 50 år, og til den tid vil vi således kunne vælge enten at stoppe med at arbejde – eller hvad der måske er mere realistisk, gå ned i arbejdstid uden at tænke over det. Vi kunne også vælge at sælge huset og flytte til Thailand, hvor vi med pengene fra hussalget og afkastet af vores opsparing vil kunne leve som konger.

Så simpelt kan det være.

Mere skal der ikke nødvendigvis til, for at du også kan opnå økonomisk uafhængighed. Det handler nemlig ikke om at blive styrtende rig, men om at give dig selv mulighed for selv at vælge, hvor meget du vil arbejde og hvordan du vil leve.

I de følgende afsnit vil jeg vise dig, hvordan du kan opnå det samme.

Men husk:

Du skal være villig til at smøge ærmerne op og arbejde målrettet for at nå økonomisk uafhængighed.

Trin 1 – Få overblik over udgifterne

Det handler ikke nødvendigvis om, at du skal notere alle dine udgifter. Start med at gå alle dine faste udgifter for de sidste 12 måneder igennem. Find ud af, hvad du bruger dine penge på.

Lad mig give et eksempel:

Min kærestes og mine samlede, faste udgifter udgør ikke meget over 1000 kr. i måneden. Det er hvad vi bruger på ting som forsikring, mobilabonnementer, Netflix, Spotify osv. Vi har valgt at spare A-kasse og fagforening væk, da vi begge arbejder en del freelance og har eget firma. Det er til gengæld penge, som vi kan spare op. For at have en økonomisk buffer har vi så sat penge til side i en nødopsparing. Det betyder, vi kan leve i minimum 6 måneder uden andre indtægter, hvis vi pludselig står uden fast lønindkomst.

Når du har styr på alle dine faste udgifter, så gennemgå dem en efter en. Er de nødvendige? Kan der spares? Vi fandt f.eks. ud af, at man for 149 kr. om måneden kunne få en Spotify Family konto med 5 kontoer tilknyttet, noget vi ellers tidligere betalte 300 kr. for, da vi havde 3 individuelle kontoer i huset. Mobilabonnementer er nu så billige, at du ofte vil kunne få dit behov dækket og max. betale 119 kr. om måneden. Frem for at købe de dyreste telefoner, når mobilen skal skiftes, køber vi en lækker smartphone til 3000 kr., modellen lige under den nyeste (og dyreste), som så skal holde i mindst 2 år.

Efter vi fik styr på vores grundlæggende udgifter og fandt ud af, hvor vi kunne spare, bruger vi ikke længere så meget tid på det. Rundt regnet 1 time om måneden er alt vi behøver for at holde styr på alle faste udgifter.

Så er der de variable udgifter. Det kan hurtigt løbe op. En kop takeaway kaffe hver morgen på vej på arbejde, middag på en dyr restaurant et par gange om måneden, impulskøb af den nyeste gadget. Pludselig ved du ikke, hvor dine penge blev af.

Et godt trick her er at have en separat konto med eget kort til alle ekstra udgifter. Så kan du let se, hvor meget du faktisk bruger på småting og unødvendige udgifter. Giv evt. dig selv lommepenge, men sæt en grænse for dit forbrug, som du ikke må overskride.

Trin 2 – Hvilket afkast forventer du?

Dette er et svært spørgsmål, og lad mig være ærlig: du vil aldrig kunne få et præcist svar.

Trinity study, et anerkendt studie af afkastet fra aktier, har forsøgt at udregne en formel for, hvor meget du kan hæve fra din aktieopsparing uden at den falder. Også selvom aktierne hver dag stiger og falder i pris. Undersøgelsen peger på 4 % som det magiske tal inden for aktieafkast.

Men tænk nu, hvis du kunne øge dette tal.

Det behøver ikke være meget, bare 5 % vil kunne betyde, at du kan opnå økonomisk uafhængighed 5 år tidligere.

Mine ejendomsinvesteringer bringer et fast afkast på 10-15 % hjem hvert år – udover den værdi de samler sammen gennem mine løbende afbetalinger.

Hvis du vil starte med at et konservativt udgangspunkt, så regn med 4 eller 5 %. Er du endnu ikke gået i gang med at investere, så tag udgangspunkt i 5 % og læs min artikel om at investere din opsparing.

Trin 3 – Hvor stor en opsparing har du brug for?

Da du gennemgik trin 1, fandt du ud af, hvor mange penge du skal bruge hver måned for at kunne leve rimeligt. Trin 2 viste dig, hvor mange procent af din opsparing du kan forvente at få i afkast.

Nu skal du finde ud af, hvor mange penge du har brug for at spare op. Hvad kræver det at nå det magiske tal, hvor du kan leve af afkastet fra din opsparing?

Det gælder om regelmæssigt at kunne lægge penge til side, som du kan investere. Det er sådan, du får din opsparing til at vokse.

Det kræver dedikation at blive ved med løbende at spare op og investere. Men noget af det mest givende er, når du holder øje med dine indbetalinger og kan se, hvordan din opsparing vokser og ryger opad i ryk. F.eks. hvis du bruger et excel ark til at holde styr på din formue. Her kan du indtaste beløbet fra din seneste lønforhøjelse eller bonus på jobbet. Det er en skøn fornemmelse, hver gang du kommer et skridt videre, f.eks. hvis du kan nedsætte de faste udgifter eller når du kan tilføje seneste afkast af dine investeringer. Alt sammen små skridt, der bringer dig tættere på økonomisk uafhængighed.

Du skal selvfølgelig også huske at regne ud, hvad skatten er på dit afkast. Der er forskel på, om du får afkast af aktier, overskud boligudlejning gennem en virksomhed eller gennem privat udlejning. Skatteprocenten er forskellig fra den ene investeringstype til den anden, og alle steder er der også forskellige bundgrænser og fradrag.

Mit bedste råd er at foretage en grov, gennemsnitlig beregning på 35 % i skat, så har du en overordnet idé om, hvad du får tilovers. Vil du vide det mere nøjagtigt, er du nødt til at lave et excel ark, der beskriver alle dine investeringer, deres afkast og hvordan du beskattes af hver investering.

Når du har udregnet det, så prøv at regne på hvad en ændring i afkastet af dine investeringer vil betyde, f.eks. hvis du kan øge afkastet med bare 0,5 %, eller hvis du kan sænke dine udgifter med 5 %. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel, så der kan hurtigt gå sport i det.

Mit måske vigtigste råd:

Husk en økonomisk buffer.

Det er ikke sjovt at have forladt Danmark til fordel for varmere himmelstrøg, hvis pengene slipper op efter 10 år. Til den tid er du blevet for gammel til rigtigt at arbejde, og selvom du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil du sandsynligvis skulle finde dig i en stor lønnedgang. Derfor bør du også indregne en økonomisk sikkerhedsbuffer i din opsparing. Hvor meget du har brug for, er op til dig, men det kan være alt fra et par måneder til et par år, alt efter din situation.

Det lyder ikke særlig attraktivt, vel?

Måske skal du i stedet arbejde et ekstra år eller to, inden du tager afsted, men det er nu engang sjovere at stå med ekstra penge på lommen – især hvis du ikke har mulighed for at tjene dem ind igen!

Tips til Økonomisk Uafhængighed

Det virker måske simpelt at starte rejsen mod økonomisk uafhængighed, når du bare ser på de 3 trin.

Men du vil hurtigt opdage, at det kan være at svært at holde fast i at spare op.

For når der står 500.000 på kontoen, er det svært stadig at vælge den billige bil eller selv at lave mad frem for at spise ude.

Her skal du holde ved. Husk på at det ofte er lettere at nedbringe dine udgifter end at tjene flere penge. Og skulle du tjene flere, behøver dine udgifter ikke at stige, og så vil tidspunktet, hvor du opnår økonomisk uafhængighed, bare komme tættere på.

Det store skridt er at ændre din egen tankegang omkring penge.

Herunder kan du læse de råd, der har hjulpet mig allermest:

Du behøver ikke tænke på penge døgnet rundt

Når du læser en blog som min, tænker du måske, at det kræver uanede mængder af tid og overskud for kunne styre økonomien så hårdt som det kræves. At det næsten er et job i sig selv, så du har mindre tid til dit rigtige arbejde.

Men målet med økonomisk frihed netop at få mere tid, så det hjælper ikke, at du blot bruger tiden på at spare penge frem for at tjene dem.

Så hvordan får du det nødvendige økonomiske overblik?

Først handler det om at blive klogere på økonomi. Men du behøver ikke blive ekspert. Du skal ikke nødvendigvis lære at slå aktiemarkedet eller blive professionel investor, men du skal lære nok til at tage kontrol over din økonomi og styre dine investeringer. Du vil sikkert skulle ændre din tilgang til din økonomi, men hvis du tager ændringerne en af gangen, bliver det til vaner. Efter lidt tid vil du ikke længere bruge ekstra energi, når du skal lave en madplan og en indkøbsseddel, det sidder på rygraden. Skylder du stadig penge? Så start med at kigge på en oversigt over de billigste forbrugslån så du kan få samlet dine lån et sted og begynde at betale det ene lån af.

Til sidst handler det om at finde nogle få kilder som du følger, eksperter som kan hjælpe med at holde dig opdateret. Det er vigtigt, at du finder nogen du kan relatere til og som du mener passer til din investeringsform. Der finder du hjælp til at vurdere, om det er aktiemarkedet eller ædelmetaller du skal sætte pengene i de næste par år, og det er her du finder inspiration til spredning af dine investeringer.

Sæt overskud ind på din opsparing

Der er intet galt i at gå ud og fejre din store lønstigning, men frem for at brænde alle de ekstra penge af på forbrug, kan du med fordel overføre dem til opsparingen. Psykologisk er dette noget af det sværeste for os mennesker, men har du først prøve at køre en BMW, er det ikke sjovt at køre en KIA. Fastholder du derimod dine sparsommelige vaner, f.eks. bliver ved med at køre i din KIA selv efter lønstigningen, vil din opsparing vokse hurtigere. Samtidig vil du stadig føle, at det er luksus, når du kan gå ud og købe en helt ny bil efter at have haft den i 7 år.

Bo i udlandet og få lavere leveomkostninger

Kan du arbejde online? Eller har du mod på at flytte, når du bliver økonomisk uafhængig?

Leveomkostningerne i store dele af Asien og Sydeuropa er under 50 % af de danske. I begge områder finder du desuden boligkvarterer eller endda hele byer med mange danskere. Flybilletter er også efterhånden blevet så billige, at du kan flyve til Sydspanien for færre penge end du kan tage bilen fra Aarhus til København.

Vælger du at bruge de ekstra penge, du kunne spare ved at bo i billige lande, på luksus som rengøringshjælp, at spise ude eller noget helt tredje, får du dog ikke meget ud af det. Derfor gælder det stadig om at holde øje med dine udgifter og ikke lade dig rive med af, hvor billigt alting er.

Har du mod på at opleve nye dele af verden, måske endda sammen med kæresten, konen eller en god ven, så er det en god mulighed for at kickstarte din opsparing eller din økonomiske frihed og samtidig få en oplevelse for livet.

Du KAN blive økonomisk uafhængig som 50-årig

Hvordan kan det reelt lade sig gøre?

Hvis du er boligejer, er mulighederne gode. De store stigninger i boligpriser har nemlig gjort mange danskere til millionærer — hvis de vælger at sælge og flytte til et sted hvor boligpriserne er lavere. Efter at have afbetalt på huset i måske 20 år, er friværdien ved at være oppe og børnene er rejst hjemmefra.

De lave boligpriser og leveomkostninger i f.eks. et land som Thailand giver dig muligheden hoppe på pension som 50-årig, hvis du har betalt af på din bolig og er klar til at score friværdien. Så kan du leve fint af beløbet fra salget, indtil du er 65 og begynder at få udbetalt pension.

Køber du f.eks. en ejendom til 1,5 millioner i Thailand, kan du få en lækker poolvilla i Phuket, og med en opsparing på 4,5 millioner har du 15.000 at leve for hver måned uden at skulle investere pengene. Dette beløb vil for de fleste par række fint til at spise ude 2-3 gange dagligt, rengøring 1 gang om ugen, en bil i garagen og penge til at rejse til Danmark 1-2 gange årligt. Det kræver altså at du har 6 millioner i friværdi. Men ejer du et hus i eller omkring København, er det ikke usandsynligt. Er din friværdi mindre, har du måske en opsparing, der kan spæde til. Eller du kan vente til du er 55 og så vil det også kræve langt mindre.

Når opsparingen er væk, vil I kunne leve af jeres samlede folkepension og private pensionsopsparinger. Selvfølgelig skal I på forhånd have regnet ud, hvad pensionsopsparingen vil give, men i mange tilfælde vil den være højere end 15.000 kr. for 2 personer.

Kan I leve for 10.000 kr. og en bolig til 1 million, er kravet til opsparingen nede på 2,7 millioner, og så videre. Det gælder om at få regnet på tingene og finde ud af, hvor meget du har brug for, hvis du skal leve tilfredsstillende. Husk at der i Thailand er flere områder med mange danskere, så I behøver ikke føle jer ensomme, hvis I bosætter jer dér.

Til slut vil jeg bare sige, det er et hårdt og langt træk. Du skal gøre op med dig selv, om det er det værd, men hvis svaret er ja, er det bare at hoppe ud i det.

Affilize ApS Vestervang 3 DK-8305 Samsø Denmark